OPBRUDSTIDER NATIONALT OG INTERNATIONALT
Mandag den 7. marts – fredag den 11 marts
Hvilken betydning har opbrud for mennesket?
Hvordan viser det sig i billedkunst, litteratur, tro, teologi, politik, nødhjælp og i historien?
Dagsprogram for alle dage:
Kl. 08:00 Morgenmad
Kl. 09:15 Morgensamling
Kl. 12:30 Frokost
Kl. 18:15 Middag
Der er morgensamling hver morgen kl. 9.15 ved Arndt Jessen Hansen og Erling A. Thomsen. Refugieugen ledes af Hans Jacob Hansen.
Mandag d. 7 marts
Ankomst fra kl.13 gennem klosterets hovedindgang, hvor værelse anvises. Fra kl. 13.30 er der kaffe.
Kl. 14.00: Medlem af Folketinget, Radikale Venstre. Fhv. minister Martin Lidegaard
KAN VI MØDES PÅ MIDTEN?
Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard tager temperaturen på dansk politik lige nu, og giver sit bud på, hvor Danmark skal hen i en ny og større verden.
Kl. 19.30: Dr.phil. tidligere generalkonsul i Flensborg Henrik Becker-Christensen
FRA MOD HINANDEN TIL MED HINANDEN
Tidligere generalkonsul i Flensborg Henrik Becker-Christensen og hustru Grethe Marie Bay om Det dansk-tyske grænseland fra 1920 til i dag.
Temaer: Afslutningen på 1. Verdenskrig – genforeningen – den nationale udvikling i 1920´erne og 30´erne – tiden under 2. Verdenskrig – retsopgør og Sydslesvigspørgsmål – København-Bonn-erklæringen i 1955 og fredeliggørelsen.
Tirsdag d. 8 marts
Kl. 10.00: Professor, dr.theol. Aarhus Universitet Peter Lodberg
TEOLOGI I EN OPBRUDSTID
Lige nu lever vi en opbrudstid præget af en række megatrends med udfordringer inden for global sundhed, global sikkerhed, global økonomi og migration. Hvad betyder udfordringerne for vores teologi? Hvad betyder de for den måde, vi forstår troen på og giver den udtryk?
Kl. 15.00: Biskop i Viborg Stift, tidl. generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp og tidl. forstander på Diakonhøjskolen i Århus, Henrik Stubkjær
DILEMMAER I ARBEJDET MED NØDHJÆLP
Biskop Henrik Stubkjær vil med baggrund i sit tidligere arbejde som generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp fortælle om forskellige aspekter af arbejdet: den direkte katastrofeindsats, den langvarige udviklingsbistand og den rettighedsbaserede tilgang. Samtidig vil han berøre de dilemmaer, der er forbundet med arbejdet i verdens brændpunkter.
Kl. 19.30: Cand.mag., kulturredaktør på Kristeligt Dagblad Michael Bach Henriksen
HÅB FOR FREMTIDEN
Gennem nedslag i nogle romanforfattere undersøges, hvad der giver håb for fremtiden. Vi lever i en rådvild tid. Politisk såvel som personligt. På det politiske plan er der opbrud fra de gamle fasttømrede positioner. På det personlige plan er der også opbrud og usikkerhed. Men er der veje ud af håbløsheden?
Onsdag d. 9. marts
Kl. 10.00: Lektor emeritus i kunsthistorie, Aarhus Universitet Hans Jørgen Frederiksen
BILLEDKUNSTEN I OPBRUDSTIDER
Noget karakteristisk ved den bedste kunst er, at den til alle tider i sit udtryk og i sine temaer er i stand til at demonstrere autenticitet og troværdighed. Den er således både en slags seismograf, der registrerer nye livsvilkår og paradigmer, og en inspirationskilde, der er med til at forme skiftende generationers idealer og forestillinger.
I dette foredrag fokuseres der på billedkunst fra perioder, der i særlig grad har været karakteriseret ved omfattende ændringer i det kunstneriske formsprog fra den tidlige byzantinske kunst til modernisme og nutid.
Kl. 14.00: VOR FRUE KIRKE AARHUS
Onsdag eftermiddag tager vi med Hans Jørgen Frederiksen på ekskursion for at se nærmere på en kirke og et kloster, der med sin arkitektur og sine billeder i høj grad vidner om skiftende tiders kunstneriske og religiøse udtryk. Vor Frue kirke, der i middelalderen hed Sankt Nikolaus, var Aarhus første domkirke, indtil den nye Sankt Clemens’ kirke i 1200-tallet overtog denne værdighed. Vor Frue kirkes krypt, der som et af de allerældste bevarede rum i Norden går tilbage til omkring 1060, udgør i dag de betagende rester af den gamle domkirke. Et helt andet formsprog karakteriserer den store smukke kirke, som dominikanerordenen opførte over den gamle krypt i det 13. århundrede og senere. Her vil især den fine altertavle fra o. 1530 have vores interesse. I en for ”senmiddelalderen” karakteristisk form og ikonografi forkynder den kraftfuldt og ekspressivt troen på Jesu sejr over døden på Golgatha. Endelig finder vi i det gamle tiggermunkeklosters velbevarede vestfløj et glasmaleri / -mosaik fra 2000 af en af Danmarks førende nyere billedkunstnere, Per Kirkeby (1938-2018). Der er således i høj grad lejlighed til inden for klosterets mure at gøre erfaringer vedrørende kunstens skiftende udtryk og udfordringer.
Kl. 19.30: Gudstjeneste i Klosterkirken v/ Hans Jacob Hansen
Torsdag den 10. marts
Kl. 10.00: Dr.scient.pol. lektor, Institut for Statskundskab Aarhus Universitet & LUMEN (Lutheran Mentalities in Nordic Societies) Gorm Harste
FORSKELLE I KRISESAMMENHÆNGE, KATASTROFER OG MENINGSSAMMENHÆNG
Gennem det seneste år, siden Danmark lukkede ned den 11. marts 2020, har verdenssamfundet oplevet, hvordan brudflader kan sprækkes, som gennem mennesker og samfund jordskælv på jordskælv. Oplægget vil debattere forskellene mellem pessimisme og optimisme, mellem apokalypse og paradis, ved at se på forskellene i krisesammenhænge, katastrofer og meningssammenhænge. Spørgsmålet er om livets meningssammenhænge egentlig er blevet brudt, eller om der kan rejses nye håb?
Kl. 15.00: Tidl. rektor på Pastoralseminariet i Aarhus, teologisk stiftskonsulent i Viborg Stift Henning Thomsen
SØREN KIERKEGAARD: BEGREBET ANGEST.
Angsten hos Kierkegaard som vejen ind.
Angsten er – for friheden. Friheden er – lidenskabens sted. Angst og lidenskab er – de objektive udtryk for den berømte dobbeltbevægelse mellem resignation og at få alt tilbage. Dens figur er Abraham og hans opbrud over for Agamemnon og hans pligttroskab.
Hvad handler alt dette i det hele taget om hos Kierkegaard?
Bagtæppet er “Begrebet Angest”, “Frygt og Bæven”, “Indøvelse i Christendom”.
Kl. 19.00: Festaften.
Fredag den 11. marts
Kl. 10.00: Læge, tidl. ansat ved Statens Serum Institut, cand.mag. i historie Hans Trier
DEN SPANSKE SYGE OG CORONAEN.
Hvordan påvirker pandemier historien?
Influenzapandemien den spanske syge 1918 – 1920 kostede 50 – 100 millioner menneskeliv, men blev nærmest glemt i historien. I forhold til den spanske syge giver coronapandemien stærke déjà vu indtryk, fx med hensyn til sundhedsvæsenets indsats, myndighedsindgreb, befolkningens frygt og den frivillige hjælpeindsats.
Foredraget belyser, hvilke konsekvenser den spanske syge havde på kort og langt sigt herhjemme, og hvorfor den gik i glemmebogen. Der kommer også nogle bud på, hvilken historisk betydning coronaen kan tænkes at få.
Kl. 12.15: Frokost og afrejse